Alle foto-nørderne råbte op da zoom-objektivet kom frem for mange år siden – kvaliteten kunne overhovedet ikke måle sig med de faste brændvidder.
I dag kan zoom-objektiver være af fremragende optisk kvalitet, men måske gør de fotograferingen så let, at man glemmer at tænke?
I de “gode” gamle dage
I de “gode” gamle dage havde man ikke bare et enkelt objektiv til sit kamera – man havde ofte en hel række med forskellige brændvidder. Man købte typisk sit kamera med et 50 mm standard objektiv og supplerede ofte op med en vidvinkel (28 eller 35 mm) og en kort tele (ofte 135 mm).
De mere avancerede (eller velhavende) fotografer købte flere objektiver af alt fra fiskeøje objektiver til lange telelinser.
Når man fandt sit motiv
Når man fandt sit motiv, så var noget af det første man skulle beslutte: Hvilket objektiv skulle nu lige bruges til denne optagelse?
Når så det rigtige objektiv var fundet frem og monteret på kameraet, så skulle man trippe frem og tilbage foran motivet for at få det rigtige udsnit og perspektiv.
Det kunne let tage længere tid end mange motiver havde tålmodighed til, så man oplevede ikke så sjældent at “fuglen var fløjet”.
I dag er det meget nemmere
I dag er det meget nemmere – et kamera leveres nu som standard med en zoom. De første var med 35-70 mm, men i dag er de op til 28-200 mm, nu endda helt op til 28-300 mm.
Så er man da dækket ind – og man kan lynhurtigt vælge det udsnit man ønsker uden at løbe forvirret frem og tilbage foran motivet.
Det er da vidunderligt …….. men er det nu også det?
Når man drejer på zoom-ringen sker der nemlig meget mere end blot et valg af udsnit.
Se for eksempel på de to billeder af Nanna i gyngen herunder. Det ene er taget med en 28 mm på kort afstand – det andet med en 100 mm noget længere fra.
De to billeder er lige store (ved gyngen), men perspektivet er ændret fra “noget dramatisk” til “pænt”. Forskellen mellem 28 mm og 200 eller 300 mm er selvfølgelig endnu mere ekstrem.
Effekten
Effekten er naturligvis den samme uanset om man bruger faste objektiver eller zoom, men ved zoom-objektiver er det så let bare at dreje på ringen.
Det at man ved faste brændvidder bliver tvunget til at gøre det indledende valg, kan være en fordel. Så er man låst fast i dette valg, som kun kan ændres ved igen at udskifte objektivet.
Mange vil sikkert mene, at jeg overreagerer helt vildt, men jeg har for længst indset at jeg ikke selv har disciplin til at fotografere med zoom. Blandt andet derfor bruger jeg næsten udelukkende objektiver med fast brændvidde.
Hurra for de teknologiske fremskridt – men brug dem med omhu.
Det, at noget bliver let, kan måske blive en bekvemmelighed som får fotografen til at holde op med at tænke.