Lysmåling ved vanskelige motiver

Lysmåling ved vanskelige motiver

måle lyset i et motiv

I langt de fleste tilfælde vil et moderne spejlreflekskamera være i stand til at måle lyset i et motiv korrekt, men i ekstreme tilfælde vil det blive snydt.
Og så er det at fotografen skal tage ’styrepinden’ og bestemme over kameraet.

Et almindeligt spejlreflekskamera måler det lys som motivet reflekterer ind gennem kameraets objektiv.
I praksis sidder der inde i kameraet en række fotoceller der måler lyset (typisk i prismen) og så indstiller kameraet blænde og lukkertid ud fra målingen.

I mange år har centervægtet gennemsnitsmåling været standard – denne metode måler lyset i et større område af billedfeltet, men hvor målingerne i midten af billedfeltet tæller mest.
I dag findes der meget avancerede lysmålings-systemer som måler i 3 dimensioner, altså tager hensyn til hvor kameraet har fokuseret.
Andre systemer sammenligner kontrasterne mellem de enkelte dele af motivet, og kan f.eks. “gætte” når det drejer sig om et modlysbillede.
Nogle kameraer er forsynet med spotmåling, hvor man kan lave en eller flere lysmålinger af en meget lille del af motivet. Dette er uhyre effektivt når man selv ønsker at bestemme eksponeringen af sit billede.

 

Hvornår.

Men hvornår går det galt?
Det gør det når det meste af motivet er meget lysere eller meget mørkere end det der er hovedmotivet – altså det vigtige i billedet.

Det klassiske problem er en person (hovedmotiv) der er placeret foran en stor hvid flade (f.eks. en væg). Lyset (solen) vil reflektere i den hvide flade og snyde dit kamera. Dermed vil personen blive kraftigt underbelyst og den hvide flade vil sikkert nærmest blive lys grålig.
Det kan f.eks. også bare være en person på en dejlig solbeskinnet hvid sandstrand. Denne person kan let komme til at se meget mere solbrændt (mørk) ud end det egentlig var tilfældet.

Fuldstændig det samme som dette – altså blot omvendt – vil være tilfældet hvis dit hovedmotiv er placeret foran en stor sort (mørk) flade.
Det sorte vil blive mørk grålig og hovedmotivet vil blive kraftigt overbelyst.

Også ved fotografering i modlys kan noget af det direkte lys snyde dit kameras lysmåler – motivet vil blive underbelyst (mørkt).
Mange har prøvet at få sådanne underbelyste billeder tilbage fra fremkaldelse og holder sig derfor til den “gode gamle” grundregel om at have solen i ryggen når man fotograferer.
Dette betragter jeg desuden som noget nær en katastrofe, da modlysbilleder ofte er klasser bedre en billeder taget i medlys.

Som beskrevet i starten kan moderne “intelligente” lysmålingssystemer til en vis grænse kompensere for alle disse forhold, men i de ekstreme tilfælde vil det gå galt. Her bliver fotografen altså nødt til at tage over.
Spørgsmålet er også hvem der skal “bestemme” hvordan dit motiv skal belyses: Computeren i dit kamera eller dig ?

 

Valg af metode.

Når man har et vanskeligt motiv, vil jeg helt klart foretrække at sætte kameraet på manuel kontrol, men man kan også foretage kompensering i forhold til kameraets lysmåling.
De fleste spejlreflekskameraer er forsynet med en eksponerings-kompensering, som ofte er en funktion med 8 – 12 trin på en skala fra -2 til +2. Her kan man henholdsvis under- og overbelyse op til 2 blændetrin i forhold til kameraets måling.
Det er ikke en nøjagtig løsning, men absolut bedre end ingenting.
Hvis du f.eks. er på en solbeskinnet strand, vil dit kamera ofte blive snydt og underbelyse billederne.
Hvis du så sætter kompensationen på +2, vil du overbelyse 2 trin i forhold til kameraets lysmåling – og så vil du i dette tilfælde komme tættere på en korrekt eksponering.
Har kameraet ikke mulighed for en sådan kompensering, så kan man evt. i stedet ændre filmhastigheden. Bruger du en 200 ISO film og ønsker at kompensere med +2, så skal du blot sætte din filmhastighed til 50 ISO.
På moderne kameraer er det desværre et større programmerings-arbejde at overstyre kameraets DX-læsning.

Men den mest nøjagtige metode er at sætte sin blænde og lukkertid manuelt.

 

Hvordan manuelt.

Hvis du vælger den manuelle metode skal du udvælge den del af motivet som du vil have korrekt eksponeret.
Du skal altså måle det reflekterede lys fra den vigtige del af motivet og sætte kameraet efter denne måling.
Her er det at en spotmåling er guld værd. Er det for eksempel en person i modlys, vil det være naturligt at foretage en eller flere spotmålinger i personens ansigt.
Hvis du ikke har spotmåling, kan man med fordel lave en nærmåling, hvor du går meget tæt på personens ansigt og laver en lysmåling. Efter at nærmålingen er foretaget, kan man gå tilbage og opbygge sit billede.
Ofte er en enkelt måling nok til at fotografere en serie med flere motiver under samme forhold.
Hvis det ikke drejer sig om en person må man udvælge sig en anden del af motivet som er neutralt – det vil sige ikke for mørkt og ikke for lyst.
Hvis det skal være helt nøjagtigt kan man købe et specielt gråkort som har den helt korrekte grå tone.

Uanset om du bruger spotmåling eller nærmåling så skal du nu blot indstille kameraet efter denne. Hvis din måling f.eks. siger 1/250 sekund – blænde 8, så sæt kameraet på manuel og indstil det til disse værdier – uanset hvad din lysmåler nu prøver på at “bilde dig ind”.
Om så den foreslåede blænde og lukkertid er den bedste – det er en helt anden historie. Det kan læse mere om i en af de andre artikler.